Velkommen til Fodspecialisten

En klinik, der tilbyder et bredt udvalg af professionelle behandlinger til både børn, voksne, ældre og sportsfolk.

Lotte Jørgensen er uddannet statsautoriseret fodterapeut og tilbyder professionelle behandlinger i klinikken HassingHus i Vester Hassing, der ligger 10 minutters kørsel fra Aalborg. Klinikken åbnede i 2014, og den hyggelige atmosfære i de dejlige lyse lokaler danner rammen om individuelle og specielle behandlingsforløb tilpasset netop dit behov. Hos Fodspecialisten er du i gode hænder. Her er nænsomhed og grundighed i behandlingen en selvfølge og velvære vægtes højt.

Fodspecialisten tilbyder behandling inden for områderne fodterapi, fodbehandling og håndslebne indlæg.

Fodterapi er en professionel behandling af dine fødder. Behandlingen kan være både forebyggende og behandlende ift. alle fodlidelser. Med afsæt i det statsautoriserede uddannelsesforløb samt efteruddannelse har Lotte Jørgensen stor viden indenfor områderne anatomi, biomekanik, sygdomme, medicin og sammenhængen mellem krop og fødder. Med afsæt i denne viden ydes kompetent rådgivning og vejledning, hvilket sikrer et trygt og professionelt behandlingsforløb.

En fodbehandling hos Fodspecialisten er lig med velvære. Fodbehandlingen starter altid med et dejligt fodbad, derefter gennemgåes og undersøges fødderne og de behandles efterfølgende for fx hårdhudsdannelser, ligtorne, nedgroede og fortykkede negle. Under behandlingen giver fodspecialisten gode råd og vejledning omkring den optimale pleje af dine fødder.

Fodspecialisten har specialiceret sig indenfor håndslebne indlæg. De håndslebne indlæg tilpasses helt unikt og præcist til dig og din fod med individuel opbygning, som aflaster, træner og/eller korrigerer din fod optimalt.